Jeg øver mig i øjeblikket i at blive bedre til at afslutte serier, jeg er gået i gang med, og derfor skyndte jeg mig at læse fortsættelsen til ‘Shiver’ blot få uger efter, at jeg havde læst den første bog i serien.
‘Linger’ er skrevet af Maggie Stiefvater og fortsætter et stykke tid efter slutningen af ‘Shiver’. Da ‘Linger’ er en del af en serie, vil jeg ikke opsummere handlingen, da det vil afsløre for meget af historien i den første bog.
Den simple og lidt naive stil fra den første bog fortsætter i ‘Linger’, men jeg synes desværre, at den savner noget af den melankoli og vinterfrosne stemning, som var en af de positive ting ved ‘Shiver’. Igen lider historien lidt under, at mange af personerne virker overfladiske, og at tempoet er ret langsomt. Hovedhistorien – hvor klimaks er ret forudsigeligt – snøvler sig af sted og bliver trukket i langdrag, så jeg til sidst var ved at tabe tålmodigheden.
Graces forældre fylder noget mere i denne bog, men de er så fordomsfulde og hysteriske, at det virker meget forceret og utroværdigt. Måske skyldes det, at vi her i Danmark er vant til, at teenagere er ret selvstændige og har et meget større råderum, end teenagere i konservative, amerikanske stater (og mange andre steder i verden for den sags skyld) har, men jeg syntes i hvert fald, at deres opførsel i bogen virkede ekstrem mærkelig.
‘Linger’ har desværre ikke så meget at byde på, og i mine øjne burde forfatteren have ladet ‘Shiver’ været en enkeltstående bog, for fortsættelsen ødelægger lidt af den til tider magiske stemning, der var ved den første bog.
